Arctic and Nordic Textile Art and Geopoetry
Projektets nordiske dimension har haft en betydelig indvirkning ved at skabe nye poetikker og kunstneriske undersøgelser, der forbinder geopoesi og moderne tekstilkunst.
Geopoesi, som udforsker forholdet mellem poesi, geografi og økokritik, har bidraget til en dybere forståelse af menneskets rolle i landskaber og sorg i Arktis.
Moderne tekstilkunst, der integrerer materialer som plastikaffald og gips, har udfordret traditionelle normer og fremhævet marginaliserede udtryk, især kvindelige. Tekstilens mønstre har fungeret som bro mellem kulturer og oceaner, samtidig med at de har formidlet sorg og kritik af ulighed. Dette har skabt en platform for at udforske nye narrativer om identitet, oprindelse og klimaforandringer.
Nordisk samarbejde har således styrket projektets evne til at skabe innovative kunstformer, der kombinerer traditionel viden med moderne udfordringer, og har bidraget til en bredere forståelse af kunstens rolle i at tackle globale spørgsmål som sorg og økologi.
Dette projekt har en dyb kunstnerisk og kulturel relevans ved at udfordre konventionelle tilgange til kunst og litteratur, fremme tværfagligt samarbejde og skabe meningsfulde forbindelser på tværs af geografi og kulturer. Ved at fokusere på perifere regioner decentraliserer projektet de traditionelle nordiske kulturcentre og forstærker ofte oversete stemmer. Det skaber en transnational dialog, der forener nordiske, oprindelige og canadiske fortællinger.
Projektets fokus på ikke-menneskeligt liv, geopoetik og tekstilkunst afspejler en forankring i naturen og en gentænkning af menneskets plads i verden. Det adresserer globale spørgsmål om bæredygtighed og sammenhæng. Gennem møder mellem kunstnere, tænkere og lokalsamfund skabes et rum for fælles kreativitet og udforskning på tværs af discipliner, kulturer og arter.
Projektet udfordrer hierarkiske strukturer i kunst og litteratur ved at skabe intime, deltagende fællesskaber.
