Vit fara at arbeiða móti einum pilotprojekti í 2019 í oktober, ið er byrjanin til:

                                           Faroese International Poetry Festival

Hetta kemur av at eingin poesifestivalur er í Føroyum, og tað hevur ongantíð verið ein. Samskiparar eru Forlaget Eksil, tíðarritið Vencil, saman við 

til tiltak á G! um Land Art: Materialitet og náttúru, at skipa fyri framsýningum, upplestri og masterclass.

'Land art' er ein partur av konseptuella listaumhvørvinum. Kanska serliga kent sum eitt nýbrot í USA í 1960-árunum og 1970-árunum. Spiral Jetty (1970) í Great Salt Lake í Utah er helst mest víðagitna verkið eftir Robert Smithson. Tað sum eyðkennir hesi verk er, at tað er sum um, at tey bera eina aðra tíð í sær – at tíðin, tá okkara siðmenning ikki er til longur, verður hugsað inn í teirra grundskipan.

Land art verk eru somuleiðis ofta listverk, ið forganga, ofta meðan vit hyggja eftir teimum, ella list í stórum skala, sum hevur eitt víðari útsýnið enn onnur list. Millum annað seta verkini ikki bert menniskja í miðuna, men er eisini myndað av einum umhvørvið og tankar um umhvørvið, har long tíðarbil, náttúra (eisini uttan menniskju) og sansing av heiminum eru sjálvsagdar treytir í verkinum.

Hendan listin minnir okkum á, at okkara sjónarringur er stuttur, at vit menniskju og mannaætt hava bert fingið lutað stutta tíð her á jørðini. Hon ger okkum var við, at alt var her innan vit menniskju komu til, og at alt skal vera her aftaná, vit ikki eru her longur. Hendan listin kann gerðast kring alt landið og er ikki tengd at gallaríum ella listasøvnum, ið alt ov ofta bert eru at finna í býum.

Vit sum liva í eitt av mest týðandi náttúruøkjunum í heiminum, eitt øki sum broytist skjótast. Ein partur av heiminum, har náttúran kemur at skapa avbjóðingar og broytingar, men eisini ein partur sum heimsins eygu hvíla á í hesum døgum. Hesar broytinga geva nýggjar møguleikar bæði fyri ferðavinnu og listarligt virksemi og samstarv.

Landslagið eru komin aftur á breddan, har vit nú síggja umfarið av einari endurnýggjari kenslu fyri natúru og landsløgum, ið ikki er romantisk. Vit síggja hetta bæði í altjóða list og somuleiðis innan føroyska list. Rákið hevur skapað ein øktan áhuga fyri natúrsøgu, møguliga tí at vit eru miðskeiðis á einum krossvegi. Soleiðis at skilja, at tað 'antroposena', tvs. tíðarskeiðið har menniskjans ávirkan og broyting av náttúruni er, tað sum eyðkennir jørðina. Ein partur av hesum ráki arbeiðir við at skilja, hvussu menniskja er við at avtaka seg sjálvt.

Tað er eingin nationalromantisk glæma yvir hesum landsløgunum. Vit eru noydd at endurhugsa okkara støðu í heiminum, og vit skulu vita at tað materiella ikki bert er deytt, óvirki ella ein óbroytilig stødd.

Tankar um poesi

Fyri hvørja bók tú skrivar skalt tú uppfinna eitt nýtt mál. Fyrst einslig fremmand orð, ið koma fram, síðani setningar og seinni heil brot. Man skal lesa seg sjálvan við hesari fremmandu kensluni, drálandi og uttan mynduleika, tí poesiin er altíð tann fremmanda røddin, sum man kennir aftur, men ikki dugir at seta í bás ella at skilja.

                                                                    Josefine Klougart. Den Blå Port, 93, 2016.

Eksperimenterandi poesi líkist ikki tí vit kenna og halda at poesi skal vera. Hetta skilja navngivnar høvundar kanska ikki, ið dúliga hava loyst sær buksurnar og skitið á øll og alt seinastu tíðina. Meðan bókmentafrøðingar standa klárir við teirra básum, klistrimerkjum og frímerkjaalbummum at proppa alt niður í, so sum heldur einkisgandi heiti sum sentrallyrik, kvinnubókmentir ella økopoesi, ið ikki sigur nakað um nakað serligt, men kann vísa seg at vera ein niðurundirgerð, ein minking og ein annar máti at kolldøma okkurt man valla skilir, ella tímir at seta seg inn í. Í mun til hetta, so hevur Klougart fatur á nervanum í modernaðari poesi.

Vit mugu ongantíð støðga kanningini av hvat vit kunnu við poesi. Vit mugu ongantíð fastfrysta hana sum ein serligan form. Poesiin má ikki vera fremmand yvir fyri heiminum ella rein 'pen' fagurfrøði í tomgongd. Í seinasta enda mugu vit eisini góðtaka, at tað finnast fleiri poetologiskar leiðir inn til yrkingina og at tað er hesin opinleikin, ið kann definerað hvat poesi er í dag og einki annað. Poesi er ein samrøða við iva, tað fremmanda og tað vit ikki skilja.

Forlaget Eksil oplæsning

& debat om zines, blogromaner, små forlag og eksperimentel poesi

Et microforlag med en udvidet praksisform omkring at arrangere festivaler, lave tidsskifter, hjemmeoplæsninger og overalt. Vi udgiver ny poesi og prosa, zines og arbejder med mange formater med en kollektiv struktur, fx har vi senest udgivet tre kvindelige poeter same dag, de blev alle godt modtaget: Sissal Kampmann (fik Klaus Rifbjerg Debutantpris i 12), Vónbjørt Vang og Daniella Andreassen. Andreassen skriver dele af sin bøger som en blog.

Desuden deltager forfatteren og stifteren af Eksil Kim Simonsen med sin tredje digtsamling, der udkom i 2013 (på forlaget Mentunargrunnur Studentafelagsins).

Debat: om betydningen af nordiske netværk for deltagerne og om en ny politisk og kropslig agenda indenfor poesi/prosa, der gør op med ironi, der bryder grænserne ned mellem poesi og prosa.

Ian McEwan, Zadie Smith, Per Petterson

Louisiana Festival nærkast

Vit á Eksil eru sjálvandi við á hesi óføru festival.

Vit sitera eftir heimasíðuni:

"Et af festivalens hovednavne er den store engelske forfatter Ian McEwan, hvis seneste roman Søde Tand blev udgivet på dansk tidligere på året. McEwan har været indstillet seks gange til den prestigiøse Man Booker pris, som han i 1998 modtog for romanenAmsterdam. Forfatteren står bag mesterværker som Soning(filmatiseret i 2007) og Ved Chesil Beach. Desværre har Peter Handke og Karl Ove Knausgård, meldt afbud til festivalen.

Årets festival åbnes af den norske forfatter Per Petterson, som har taget de danske anmeldere og læsere med storm med romanen Jeg nægter, som udkom i foråret. Petterson er ikke kun en stor forfatter i Norden. Hans romaner, oversat til flere sprog, begejstrer verden over, således også en New York Times-anmelder, der kaldte hansUd og stjæle heste en af årets bedste bøger.

Den engelske stjerneforfatter Zadie Smith kommer også til Louisiana til august. Forfatteren, der debuterede med et brag som 25-årig medHvide tænder (2000), er aktuel med romanen NW, et blændende portræt af det nordvestlige Londons smeltedigel af skæbner. Zadie Smith er for anden gang netop kommet med på det britiske magasin Granta’s 10-års liste over de 20 betydeligste unge britiske romanforfattere. Den prisvindende irske digter Nick Laird, som er blevet sammenlignet med Seamus Heaney, og som privat danner par med Zadie Smith, optræder også med sin roste digtsamling Go Giants, der udkom tidligere i år.


Med på britiske Grantas kanon-liste finder man foruden Zadie Smith den 33-årige Taiye Selasi. Hun er det tætteste, man kan komme på en litterær sensation. Med bare en enkelt roman, Ghana Must Go, er Selasi braget igennem i den internationale litterære verden med fantastiske anmeldelser, der alle siger, at den litterære kvalitet kan måle sig med al hypen. Det er ikke tilfældigt, at Selasi, der er født af ghanesisk-nigerianske forældre i London, opvokset i Boston og bosat i Rom, har opfundet ordet ’afropolitan’. De første sider afGhana Must Go, som Salman Rushdie og Toni Morrison har hyldet i høje vendinger, er i øvrigt skrevet i København.

Den irske forfatter Colum McCann blev berømt med romanen Lad kun verden tumle sig om 11. september med 1 million solgte eksemplarer og USA's fineste litteraturpris, National Book Award. Med sig på festivalen har McCann sin nye, længe ventede romanTransatlantic, som, når den udkommer på dansk til august, får titlenOver Atlanten.



Italienske Antonio Pennacchi begejstrede de danske anmeldere, da Mussolini-kanalenudkom i foråret. Romanen, der nærmest er blevet folkeeje i hjemlandet, bygger på Pennacchis egen familiehistorie og sammenskriver en sprælsk og farverig slægtskrønike med Italiens politiske omvæltninger i det 20. århundrede


Fra Berlin kommer den 29-årige Olga Grjasnowa, der har en russisk-jødisk familiebaggrund. Grjasnowa præsenterer sin debutroman Russeren er en, der elsker birketræer, som blev oversat til dansk i foråret, og som er en af sidste års mest omtalte bøger i Tyskland.

Waciny Laredj (født 1954) er navnet på en af Algeriets mest anerkendte og prisbelønnede forfattere. Til august udkommer hans roman Det andalusiske hus på dansk. Romanen, der har været indstillet til den arabiske Booker Pris i 2011, tager udgangspunkt i forfatterens spanske-arabiske rødder og former sig som en slægtsroman på tværs af lande og århundreder med udgangspunkt i et hus i Granada. Laredj er, foruden at være forfatter, også kendt i den arabiske verden som vært på et litteraturprogram på arabisk tv. Til daglig er han professor ved Sorbonne i Paris og har et stort publikum i den fransktalende del af verden.

Den japanske lyddigter Tomomi Adachi vil på festivalen opføre sin lydpoesi ved hjælp af stemme, computer og hjemmelavede instrumenter. Adachi optræder flere gange, bl.a. med værket ”Voice and Infrared Sensor Shirt”, hvor han skaber lydoplevelsen ved hjælp af en lyd-sensorisk skjorte, som han er iført under sin optræden. Foruden at udforme sine egne værker inddrager Tomomi Adachi også den japanske tradition for lydpoesi i sine enestående performances.

Udover Per Petterson deltager flere andre nordiske forfattere på festivalen. Den store svenske digter Katarina Frostenson læser højt fra sin digtsamling Flodtid, som i 2012 var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.

Sofi Oksanen, der tidligere på året modtog Svenska Akademiens Nordiske Pris, har med sin nye roman Duerne der forsvandt atter skrevet en kraftfuld og gribende roman om Estlands dystre historie. Den har fået en lige så overstrømmende modtagelse i Danmark som hendes forrige roman, Renselse.

Eínar Már Gudmundsson har ikke udgivet en roman siden 2008, men til august udkommer hans nye, længe ventede romanIslandske konger på dansk – en satirisk og besk beskrivelse af den islandske overklasse.

Ligeledes i august udkommer Johannes Anyurus allerede meget omtalte roman En storm kom fra paradiset, indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2013, som bygger på Anyurus fars utrolige flygtningehistorie fra Uganda til Sverige. Anyuru har indtil nu været en meget rost svensk digter, men med En storm kom fra paradiseter han blevet en markant stemme i svensk samtidslitteratur.



Finske Rosa Liksom er også indstillet til Nordisk Råds litteraturpris i år for romanen Kupé nr. 6. Liksom, der tidligere har boet på Christiania i København, har fået fine danske anmeldelser for bogen, der vandt Finlands største pris, Finlandiaprisen, i 2011.

Fredrik Sjöberg er en svensk forfatter, kulturskribent – og fluesamler. Når Fluefældenudkommer på dansk til august, vil læserne stifte bekendtskab med en sjælden underfundig roman om at flytte ud på en ø, om at samle på fluer, om litteratur og om at vælge sine drømme til. Fluefælden, der tiltrak en overraskende stor læserskare, da den udkom i Sverige, er oversat til flere sprog, bl.a. tysk og fransk, og romanen modtog Augustprisen i 2004."